Normat 2/2011 Uppgifter 85
Af (3) fås nu
|sin
1
2
(v
4
≠ v
2
)|Æ|cos
1
2
(v
1
+ v
3
)| = |sin
1
2
(v
2
+ v
4
)|
og påstanden er vist.
(Även löst av Con Amore Problemgruppe, København)
533. (Lösning av Con Amore Problemgruppe)Medx = sz og y = tz har vi, at
sfd(s, t)=1. Indsættelse og forkortning m ed z giver s + t
2
z + z
2
= stz
2
, hvoraf det
fremgår, at z går op i s; lad os sige s = uz (og dermed x = uz
2
). Heraf følger, at
(1) u + t
2
+ z = utz
2
,
som tydeligtvis er ensbetydende med den givne ekvationen. Da t og z ikke begge
kan være 1 (i en løsning til (1)), finder vi, at
(2) u =
t
2
+ z
tz
2
≠ 1
.
Vi b e handler nu følgende to tilfælde hver for sig: (A) u Ø t, og (B) u<t.
(A) u Ø t : Ifølge (2) gælder her, at t
2
+ z Ø t
2
z
2
≠ t, og dermed at
(3) (z
2
≠ 1)t
2
Æ z + t.
(A1) Vi ser først på tilfældet z =1, hvor (3) jo er opfyldt. I denne situation gælder
ifølge (2), at u =
t
2
+1
t≠1
=
t
2
≠1+2
t≠1
= t +1+
2
t≠1
, som kun er et naturligt tal for
t œ{2, 3} (som bemærket ovenfor er t og z ikke begge 1). For t =2finder vi u =5;
og (u, t, z)=(5, 2, 1) ses let at være en løsning til (1). Svarende hertil finder vi
løsningen (x, y, z)=(5, 2, 1). Og for t =3finder vi u =5; og (u, t, z)=(5, 3, 1) ses
let at være en løsning til (1). Svarende hertil finder vi løsningen (x, y, z)=(5, 3, 1).
(A2) Vi ser dernæst på tilfældet z>1. Det ses let, at for z =2er (3) opfyldt netop
for t =1. Disse værdier indsat i (2) giver u =1; og omvendt ses (u, t, z)=(1, 1, 2) at
være løsning til (1). Svarende hertil finder vi løsningen (x, y, z)=(4, 2, 2). For z>2
er den positive rod i den til (3) svarende andengradsligning (z
2
≠ 1)t
2
≠ t ≠ z =0
i t bestemt ved – =
1+
Ô
1+4z(z
2
≠1)
2(z
2
≠1)
, og der ses at gælde:
–<1 …
1+4z(z
2
≠ 1) < 2z
2
≠ 3 … 0 <z
2
(z
2
≠ z ≠ 3) + z +2.
Da det for z Ø 3 gælder, at udtrykket i den sidste parentes ovenfor er pos itivt,
fremgår, at –<1; og da et naturligt tal t, som indgår i en løsning til (3), højst
kan være lig med –, er der altså ingen løsning til (3) med z>2.
Alt i alt har vi hermed indset, at i tilfældet u Ø t er der netop tre løsninger (x, y, z),
nemlig (5,2,1), (5,3,1) og (4,2,2).
(B) u<t: Vi deler op i to tilfælde: (B1) u<tÆ z, og (B2) u, z < t.
(B1) u<tÆ z (og derme d specielt z Ø 2): Det gælder her (jf. (1)), at z
2
+2z>utz
2
med ut Ø 2, og dermed at (ut ≠ 1)z
2
< 2z, dvs. at (ut ≠ 1)z<2, og dermed
modstriden z<2. Der findes altså ingen løsning til (1) med u<tÆ z.